FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag eller madpakke sundere og mere økologisk. Hent opskrifter, indkøbsliste og lege som en samlet pakke (PDF) under DOWNLOAD eller direkte her.

Mad til fødselsdagen

Opskrifter på en lækker fødsesldagsmenu. Du kan finde dem under DOWNLOAD så du kan hente dem ned og printe dem ud på din printer.

BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn.

MENU 1

”Æbleorm af muffins” 10 stk.

Muffins:
2 ½ spsk. madolie
100 g sukker
1 æg
125 g hvedemel
1 spsk. Kanel
1 tsk. bagepulver
½ dl mælk
2 æbler

Pynt: lidt smeltet chokolade og evt. skiver af frugt.

Tænd ovnen på 200 C.
Pisk olie, sukker og æg sammen i en skål. Vend mel, kanel, bagepulver og mælk i dejen – mælk og mel lidt ad gangen. Skræl og skær æbler i små stykker på ca. 1x1 cm. Vend æblestykkerne i dejen, og fyld med en ske dejen i 10 små muffinsforme.
Bag muffins midt i ovnen i ca. 20 min.
Muffins kan evt. pyntes med smeltet chokolade og skiver af frugt.
Læg muffins i en snoet slange midt på bordet, den sidste pyntes som et ansigt, og er til fødselsdagsbarnet.

”Slikpose” 10 stk.

20 stk. tørret frugt fx abrikoser
20 stk. vingummibamser
20 stk. lakridser
40 små friske frugter fx vindruer

Fordel alle ingredienser i små poser, gerne i klar eller knitrende materiale. Luk posen med et farvestrålende bånd eller pynt på anden måde posen.

”Bandeboller” 10 boller

25 g gær
½ dl vand
1 dl mælk
½ spsk. sukker
¼  tsk. salt
1 ½ spsk. madolie
1 æg
300 g hvedemel

Tænd ovnen på 200 C.
Rør gær ud i lunken vand. Tilsæt mælk, sukker, salt, olie og æg. Rør det hele godt sammen og tilsæt mel lidt efter lidt indtil dejen har en god konsistens. Lad dejen hæve med et klæde over i 10 min. Form 10 boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve i 20 min. Pensel evt. bollerne med vand på overfladen.
Bag bollerne midt i ovnen i ca. 20 min.

Udskifte evt. halvdelen af hvedemelet med fuldkornsmel, hvis bollerne skal mætte lidt mere.

”Jordbærdrik” 10 små glas

500 g frosne jordbær
1 banan
4 dl yoghurt naturel
2 dl appelsinjuice eller friskpresset appelsinsaft
6 stk. isterninger
evt. 2 tsk. sukker eller honning.

Hæld halvt optøede jordbær i en blenderkande. Tilsæt banan, yoghurt naturel, juice og isterninger. Tænd blenderen og blend ca. 1 minut. Smag evt. til med lidt sukker eller honning.
Server drikken i små glas med korte sugerør.
Hvis det er en lille blender skal portionen laves af 2 omgange.

MENU 2

”Skummende chokolagkage” – her er der også til de voksne

Chokobunde:
4 æg
100 g sukker
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
3 spsk. Kakaopulver
Lidt fedtstof til springform

Fyld:
2 bananer
4 kiwi

Bærskum:
¼ L piskefløde
300 g frosne bær, fx hindbær

Pynt: Skiver af kiwi eller hele bær.

Tænd ovnen på 200 C.
Pisk æg og sukker sammen i en skål. Vend med en dejskraber forsigtigt mel, bagepulver og kakaopulver i dejen.
Smør en springform grundigt, og hæld dejen i. Bag kagebunden midt i ovnen i ca. 20 min.
Lad lagkagebunden køle af og halver den til 2 tynde bunde. Alternativt kan man dele dejen i to og bage 2 bunde.
Pisk flødeskum. Mos bær, si væde fra og vend bærerne i flødeskummet.
Anbring den ene kagebund på et kagefad. Skræl og skær kiwi og banan i tynde skiver, og læg skiverne ovenpå den første bund. Fordel et tyndt lag bærskum over og evt. imellem frugtskiverne. Læg den anden bund ovenpå, og fordel resten af bærskummet på toppen og siderne af lagkagen. Pynt med hele bær eller skiver af kiwi. Sæt lagkagen i køleskabet ind til den skal spises.

Alternativt kan man bage en maregnsbund og toppe op med frugtstykker og bærskum.
Varier lagkagen med forskellige frugter.

”Fødselsdagsspyd” 10 stk.

2 æbler
3 kiwi  
2 bananer
½ melon
½ citron
Skræl evt. kiwifrugt, men lad skrællen sidde på bananer. Skær frugterne i store stykker, på størrelse med en æblebåd. Vend æblestykkerne i citronsaft, så de ikke bliver brune.
Sæt ca. 4 stykker udskåret frugt på et træspyd.
Så er frugtspydet klar til at blive spist.

”Bandeboller” 10 boller

25 g gær
½ dl vand
1 dl mælk
½ spsk. sukker
¼  tsk. salt
1 ½ spsk. madolie
1 æg
300 g hvedemel

Tænd ovnen på 200 C.
Rør gær ud i lunken vand. Tilsæt mælk, sukker, salt, olie og æg. Rør det hele godt sammen og tilsæt mel lidt efter lidt indtil dejen har en god konsistens. Lad dejen hæve med et klæde over i 10 min. Form 10 boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve i 20 min. Pensel evt. bollerne med vand på overfladen.
Bag bollerne midt i ovnen i ca. 20 min.

Udskifte evt. halvdelen af hvedemelet med fuldkornsmel, hvis bollerne skal mætte lidt mere

”Læske-væske” 3 kander

3 L postevand
3 dl koncentreret rød saft
150 g frugt, fx druer, vandmelon eller appelsin
30 stk. isterninger

Frys stærkt opblandet saft i en isterningbakke dagen før.
Skyl frugt, men lad skrællen sidde på. Skær frugt i mindre stykker, ca. 2x2 cm.
Fordel frugt, saftterninger og isterninger i 3 kander og fyld op med koldt postevand.
Når saftterningerne begynder at smelte ses sjove mønstre i vandet.
Fyld løbende op med vand og isterninger.
Kanderne skal helst være af glas eller klar plast – det ser flot ud. Ellers lav en bowle i en stor skål.